frihedsminde

Tilbage til projekter

Proprietærgården Frihedsminde på Falster, tilhørende familien Begtrup, er en stor landhave efter engelsk forbillede. En haverejse inspirerede parret til udvidelse af haven og fik i 2013 udført planer af tegnestuen til et større anlæg med temaet `hækrum i samspil med egetræer´ med mulighed for at indplante flere og nye træsorter. Anlægget fremstår i dag med sine delvist tomme rum og fører vandreren rundt på en vilkårlig tur, der dog orienterer sig omkring den lange brede bøgeallé, der danner hovedakse ned igennem anlægget. Aksen er koblet op på et eksisterende stort bøgetræ og en vid udsigtskile ud over markerne i bunden af haven. Rummene fyldes ud efter behov og enkelte skulpturer har indtaget plads i de forskellige rum.